Om FUN
Om Fun
Foreningen for Unge Nydanskere (FUN) er en landsorganisation stiftet i 2006, som en paraplyorganisation for samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger. FUNs overordnede mål er at skabe et trygt miljø, hvor unge nydanskere kan udvikle og styrke deres sociale færdigheder i fællesskab.
FUN er medlem af Danske Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor vi bidrager til at styrke unge nydanskere til at deltage aktivt i samfundets demokrati. Vore lokalungdomsforeninger er aktive i deres lokale kommuner, hvor de samarbejder med relevante samarbejdspartnere for at kunne lave aktiviteter for børn og unge.
Mission og Vision
Mission
At hjælpe ungdomsgrupper med at etablere nye ungdomsforeninger, der er baseret på kristne værdier og danske foreningsprincipper.
Vision
At styrke børn og unge til at spille en vigtig rolle i integrationsprocessen i Danmark samt at give de unge mulighed for at bidrage positivt til det danske samfund.
Bestyrelsen
Bestyrelsen for FUN – Foreningen for Unge Nydanskere bestÃ¥r af seks medlemmer, der vælges af Generalforsamlingen, som i henhold til foreningens vedtægter er den øverste myndighed.
Formand: Hilda Tacdeo Rivera
Næstformand: Kicha Kisambo Engelela
Kasserer: Liziwe Mwale
Sekretær: Enabyayi Nyarukemba
Bestyrelsesmedlem: Martha Tembo
Bestyrelsesmedlem: Elocho Swedi
Dokumenter
Her finder du foreningens vedtægter, regnskaber og referater.
Vi prioriterer åbenhed og gennemsigtighed og gør relevant information let tilgængelig for medlemmer og partnere – for at styrke tillid og ansvarlighed i vores arbejde.


